![]() |
UngeprojektetSæt Kurs
|
Det er godt at komme i gang, være noget for andre og gøre noget for sig selv! Derfor sætter vi sammen fokus på din fremtid. Målet er at få lavet en realistisk handleplan.
Så velkommen her til Sæt Kurs, hvor vi stiller gode rammer til rådighed for, at du kan finde din egen kurs mod en fremtid med uddannelse og job. I løbet af tre uger får du en masse input, som hjælper dig til at komme videre i dit liv. Medarbejderne her spørger ind til dine ønsker og hjælper dig med at afklare dine kompetencer.
De første tre uger vil du møde:
- Din personlige vejleder
- Jobrådgiver
- UU-vejleder
- Gæstelærere fra virksomheder og uddannelsessteder
- Unge rollemodeller
- De øvrige deltagere
Tre uger er kort tid
Vi forventer derfor af dig, at du:
- er åben, positiv og parat til nye tanker
- møder hver dag
- deltager aktivt
Åbenhed, tillid og respekt
Du kommer i løbet af de første tre uger til at arbejde med bl.a.:
- Afklaring af kompetencer
- CV på Jobnet
- Introduktion til diverse uddannelser
- Dannelse af netværk
- Sammenhæng mellem krop og job
- Din handleplan
Hvis du får brug for mere tid
Du kan afprøve forskellige fremtidsmuligheder og fortsætte op til 23 uger med bl.a.:
- Praktik i virksomhed
- Brobygningsforløb (uddannelsespraktik og introkurser på uddannelsessteder)
- Job med løntilskud
- Opkvalificering (f.eks. blive bedre til læsning, skrivning og matematik)
I denne periode på max. 23 uger har du base her og har kontakt til din personlige vejleder efter behov. Vil du vide mere om "Sæt Kurs", kontakter du projektleder Annette Dalmose, tlf. 30494583, mail: adalmose@aof-danmark.dk. AOF Center Fyn, Vestergade 23, 5700 Svendborg, tlf. kontor: 6221 7373



