Forside > For ordblinde

Historier fra hverdagen

Problemer med at læse, stave og skrive oplever mange mennesker. Flere end man lige skulle tro! Også voksne kan få brug for træning i den svære kunst at læse og stave. Forberedende Voksen Undervisning, FVU, og undervisning for ordblinde giver mulighed for at forbedre ens kunnen.
Her kan du læse nogle historier fra hverdagen, der fortæller lidt om, hvordan undervisning kan gøre en forskel. 

Historier fra hverdagen:

Virksomhedshold for ordblinde

Torben har i mange år arbejdet på C.C. Jensen i Svendborg og har nu i 4 år fulgt et forløb for ordblinde sammen med 4 kolleger. En eftermiddag om ugen møder de på AOF i Vestergade og træner læsningens og stavningens svære kunst sammen med Inger Bo. Initiativet kom i sin tid fra arbejdspladsen, men nu er de 4 gutter selv bærende kræfter og holder "kunsten" vedlige med en ugentlig ½ skoledag. Det gode ved ordningen er at blive holdt i gang med at læse eller blive "pint", som Torben med et skævt smil, kommer til at kalde det. Det er efterhånden blevet sådan, at han og kollegerne glæder sig til at komme i gang igen efter sommerferien. Trods travlhed på fabrikken, mødetid kl. 4 om morgenen og en arbejdsdag i støberiet med høj luftfugtighed og 40 graders varme og tunge løft, møder han troligt op til undervisningen, fordi underviseren nu kender ham og ved, hvor der skal sættes ind. Hun sørger for en stadig progression og finder relevant materiale på bl.a. internettet. Torben føler sig ikke sikker på, at han selv vil kunne sørge for fremgang i læse- og staveprocessen. "Det er også hyggeligt at mødes med kolleger om noget andet end arbejdet"! Han mener, det er en fordel, at de kender hinanden godt, da det som ordblind er meget svært at skulle læse højt for andre og åbenbare sine svagheder.
Udover højtlæsning har holdet trænet i at skrive mails og sms til hinanden. De benytter Adgang for Alle og Torben har søgt om og fået bevilget en IT-rygsæk. Som noget nyt har han meldt sig til E17, som er et netbibliotek for syns- og læsehandicappede og her får han inspiration til nyt læsestof. www.e17.dk
Det var i sin tid tillidsmanden, som tog initiativ til at få oprettet et hold for medarbejdere med ordblindhed. Nu sørger han for deres fornødenheder! De bliver hver gang udstyret med en stor frugtkurv, så de får noget at stå imod med i løbet af eftermiddagen. En personalemedarbejder på virksomheden har været rundt og forsøge at få flere til at melde sig til undervisningen, men uden held indtil videre. "Det er synd, for der er flere, der ville nyde godt af det", siger Torben.

Inger Bo
Underviser for ordblinde 

Videre i livet

Charlotte Sommer Christensen fik ikke det store faglige udbytte af specialundervisningen i folkeskolen, fordi der var for mange urolige drenge. Til gengæld er hun, som voksen, en af dem der gerne vil stå ved, at hun er ordblind og vil fortælle om sine erfaringer med at følge undervisning for ordblinde på små hold. Læsning har ikke været det store problem, men skrivning har hun i mange år gjort en dyd ud af at undgå. Sidste gang hun blev ledig i september 2009, puffede hendes fagforening 3F lidt til hende og hun besluttede sig til at melde sig til ordskolen.
Både hendes mand og naboen lagde mærke til forandringerne i hendes adfærd. Hun blev mere åben, rankede ryggen og fik selvtillid ved at opleve, at hun faktisk var i stand til at hjælpe andre på holdet. For eksempel har hun aldrig haft svært ved regning og kunne derfor bistå de andre med matematikken.
En af lærerne hjalp med en jobansøgning, som førte til Charlottes første rigtige jobsamtale. I løbet af samtalen viste det sig, at hendes åbenhed omkring hendes ordblindhed, virkelig var en fordel. Chefen havde selv personligt kendskab fra den nære familie til de udfordringer, ordblindhed kan medføre i dagligdagen og ansatte Charlotte med det samme. Hun passer nu sit natarbejde på en stor virksomhed og trives fint med arbejdsopgaver og kolleger.
Da den ældste skulle konfirmeres, skrev hun selv emnerne ned til sangen. En udfordring hun aldrig ville have kastet sig ud i, hvis hun ikke havde fået træning og selvværd. Brug af internettet er også blevet en del af dagligdagen og Charlotte er f.eks. nu på Facebook.
Hvis Charlotte, mod forventning, bliver ledig igen, vil hun udnytte ledigheden til at lære engelsk, som hun aldrig rigtig fik lært i folkeskolen. Hun anbefaler varmt andre at gå på et kursus for ordblinde, både for at lære noget og for at snakke med andre mennesker.
 

Fra danskundervisning til nyt job!

Ved hjælp af hjælpeprogrammer og undervisning fik en håndværker lavet en ansøgning til sit drømmejob, mens han gik til undervisning. Han kom til samtale, men havde forinden fået et andet job! Da han derfor er afsluttet på skolen, vides det ikke præcist, hvilket job han har i dag. Men i arbejde er han. 

 

Jens, 56 år - en glad kursist

Jeg går i skole på AOF, og det er jeg glad for.

Jeg blev arbejdsløs, fordi den virksomhed, hvor jeg arbejdede, lukkede. Så meldte jeg mig til et ordblindekursus hos AOF, fordi jeg ønskede at være i gang, møde nye mennesker og lære noget nyt.

Jeg har lært meget nyt, bl.a. at bruge en computer som hjælpemiddel.

I begyndelsen ville jeg smide den ud ad vinduet, nu kan jeg ikke leve uden den. Jeg bruger computer hver dag.

 

Jeg bruger hjælpeprogrammet cd-ord til at få avisen læst op med, og når jeg skal skrive, bruger jeg cd-ord, hvor forslag til ord kommer frem på skærmen og bliver læst op.

Jeg læser avisen på internettet hver dag, jeg skriver mails, og andet ved hjælp af skrivestøtte.

Hver uge er jeg inde på jobcentret side, som man skal. Her leder jeg også efter nye jobs, og holder mig orienteret om nyt. Jeg gemmer de adresser, jeg bruger jævnligt, ved at tilføje dem til ”mine favoritter”.

 I begyndelsen skulle jeg lede efter hvert bogstav, så det tog lang tid at skrive en halv side. Nu kan jeg skrive flere sider hver dag.

Alle, der er ordblinde, skulle have mulighed for at lære at bruge en computer med hjælpeprogrammer.

For øvrigt, laver jeg også matematikopgaver på computeren.

Da jeg var 15 år, sagde min sagsbehandler til mig: ”Jens, du er ordblind, så kan du få pension”. Jeg svaret: ”Nej tak! Jeg skal nok klare mig selv. Jeg kan arbejde”. 

Jeg arbejdede og klarede mig selv fra jeg var 15 år til jeg blev 53 år, da den virksomhed, hvor jeg arbejdede, lukkede.


 

 

 

 


Produceret af Adapt A/S